OPLEV ET IS-EVENTYR UD OVER DET SÆDVANLIGE – I MIDNATSSOLENS SKÆR.

Sommertur
Kan bookes i perioden: Juni til September

Med 40 millioner tons is om dagen er Ilulissat Isbræ den mest producerende isbræ på den nordlige halvkugle. Den er syv kilometer bred, over en kilometer tyk og bevæger sig med en fart af to meter i timen! Det er et fantastisk syn at se disse uendelige ismasser og enorme naturkræfter. Ved isfjordens munding strander disse kæmper og her har vi mulighed for at sejle iblandt dem. En utrolig naturoplevelse. Hele området er optaget på UNESCOs verdens naturarvsliste for sin skønhed og egenart – og du skal se det mindst en gang i dit liv.

Et om muligt endnu smukkere sted er Eqi-bræen der løber ud i fjorden 90 kilometer nord for Ilulissat. Med båd er det muligt at komme helt ind til kanten af bræen og opleve den kælve store stykker af is. Bragene er enorme og synet af isfjelde der brager ud i vandet er betagende. På denne rejse oplever du både den enorme Ilulissat isbræ Kangia og den kælvende bræ Eqi Sermia.

Program

Vintertur
Kan opleves i perioden: Februar til April, torsdag til tirsdag

Oplev på denne rejse til Grønland den arktiske vinter og inuits tusind år gamle traditioner med slædekørsel. Om vinteren er hundeslædekørsel vores store attraktion. Vi laver i alle sværhedsgrader fra dags-ture på imellem 1-5 timer og flerdags-ture med telt/hytte overnatninger på 2, 3, 4 og 10 dage. Man behøver ikke være eliteudøver for at klare sig i den arktiske natur, da vi har alt det rigtige udstyr. På denne rejse er oplevelsen en to-dages slædetur med overnatning i telt eller primitiv fangsthytte. Så har du lyst til at prøve lidt kræfter med den arktiske vinter er denne tur sagen.

Program